Jeg har faet ryg / skulder / nakkeproblemer og er blevet anbefalet at købe en ny seng

Når kroppen knager og man døjer med ryg, skulder eller nakkeproblemer, bliver man ofte meget fokuseret på hvordan man bedst muligt kan komme til at ligge og sove godt. Og med god grund. Vores søvn er grobund for al det vi foretager os, når vi er vågne. Hvis man i forvejen døjer med smerter i kroppen, kan det være ulideligt at tage smerten med os når vi sover.

 

Vigtigt er det dog at formidle at en god seng naturligvis ikke kan helbrede rygproblemer, men i mange tilfælde har jeg hørt fra kunder at den nye seng eller blot hovedpude har gjort en kæmpe forskel for dem. Så er din seng af ældre dato, og døjer du med diverse ”slid” på kroppen, så lad os hjælpe dig med at finde den rette seng eller hovedpude.

 

Her er 5 trin som jeg altid har gået ud fra, og det kan være din rettesnor, når den nye seng skal vælges.

TRIN 1 – Fasthed

Den rette fasthed i madrassen er helt afgørende for dig, når vi taler om at få støttet kroppen. Som udgangspunkt skal din rygsøjle være plan, når du ligger på siden. Få en person til at hjælpe dig med at kigge på din ryg, når du ligger på siden, eller ring til os og få vejledning.

TRIN 2 – Justering af bund

Har du en lamelbund med justeringsmuligheder, kan det i visse tilfælde hjælpe dig med at justere fastheden omkring lænd og hofte. Det er som udgangspunkt et meget simpelt system, men det kan gøre en forskel for dig, da det kan give ekstra støtte de rigtige steder.


Funktionaliteten er meget simpel. De 5-7 miderste lameller (afhængig af model) er justerbare. Jo længere du kører holderne mod hinanden, jo blødere bliver lamellen. Jo længere de kommer fra hinanden, des fastere kan du gøre bunden.

 

Forestil dig nu at du kan gøre bunden hårdere eller bløde omkring hoften. Det kan hjælpe dig uanset hvilken udfordring du har med ding ryg.
Justerbare lameller findes i vores elevationsbunde.

TRIN 3 – Aflastning af ryg

Nu hvor vi taler om elevationsbunde, vil vi til hver en tid anbefale dig en elevationsseng, hvis du døjer med rygproblemer og det er altså ikke for hyggens skyld.


En elevationsseng kan løfte dine ben og give støtte op under dine knæ. På den måde tager du det tryk væk der ligger på lænden når man ligger helt fladt. Selvfølgelig skal madrassen støtte godt, men blot det at løfte benene 5cm kan føles himmelsk. Du kender det jo nok, når man ligger med benene oppe på armlænet af sofaen. Det virker lidt på sammen måde, bare bedre da du aflaster ryggen på en god måde og du kan vælge den ønskede position. Er ryggen afslappet og rolig inden du skal sove, kan det være med til at få dig til at falde hurtigere og bedre i søvn.

TRIN 4 – Valg af materiale i madrassen

Vi har hos Dinseng.dk valgt udelukkende at forhandle fjedremadrasser. Dertil kommer muligheden for justerbare bunde og forskellige topmadrasser. Vi kender naturligvis til alle genre på markedet, men vi føler at en ”god gammeldags” fjeder giver stort set alle typer mennesker mulighed for at sove godt. Derudover er der mulighed for at vælge flere forskellige slags topmadrasser.

TRIN 5 – Send os dit billede

Med vores mange års erfaring, ved vi som sagt hvilke udfordringer du står overfor. At vælge madrassen uden at have prøvet den, kan virke grænseoverskridende, men fortvivl ej.


Vi har vænnet os til at vejlede folk ud fra deres kropsbygning og vægt. Vi gør egentlig bare det, at vi ”scanner” dig, og ud fra din kropsbygningen kan vi vurdere hvilken madras, der vil passe godt til dig eller Jer. Når vi ikke kan se dig gennem skærmen, kan vi bedst hjælpe dig, hvis du sender os et billede af dig selv og din evt. partner. Send gerne til: jvh@dinseng.dk

 

Vi vil efterfølgende ringe eller skrive til dig og hjælpe på bedste vis med valg af madras.