Hvad skal vi kigge efter nar vi skal have ny seng?

I vores 15 år med salg af senge er dette spørgsmål vi nok har hørt flest gange, måske lige efterfulgt af ”Hvilken seng sover du selv i?”


Vi kan sagtens forstå problematikken. Udbuddet er stort og man skifter jo ikke seng så tit, så det kan være en udfordring at navigere i madras-junglen og kan man få en anbefaling fra en ekspert vil det være rigtig rart.


Her kommer et par tips til Jer, der søger en ny seng.

Trin 1 – Størrelse på sengen

Få først klarhed over hvilken størrelse I skal bruge. Langt de fleste senge markedsføres som 180x200cm, men hvis pladsen er lidt trang i soveværelset skal I være opmærksomme på at mange senge fås lidt mindre f.eks. 160x200cm eller 140x200. Mål rummet op, og beslut jer for hvilken størrelse der vil passe jer bedst.

 

Tænk over følgende:

  • Har I små børn der ligger hos jer en gang i mellem?
  • Er der en af jer der breder sig meget i løbet af natten, er det vigtig med en god bred seng?

Trin 2 – Vægt og kropsbygning

Kig på hinanden. Har I samme vægt og kropsbygning? Sikkert ikke. Vælger I en seng med samme fasthed er der stor sandsynlighed for, at én af Jer kommer til at gå på kompromis med liggekomforten. Prøv at tænk på hvor du har det bedst når du sover. I en lidt blødere madras eller i en lidt fastere madras. Generelt bør man købe en madras der er lidt blødere end man regner med man skal have.

 

Hvorfor det? Fordi kroppen har brug for aflastning når man sover. Er madrassen for fast og presser kroppen for meget, slapper man ikke nok af og søvnen kan forstyrres. Du kender det sikkert hvis du ligger på siden og skulderen presses for hårdt. Dine hænder kan komme til at sove, og det føles ubehageligt for kroppen, så den vender sig automatisk. Så selvom I har en seng nu, der minder mest om en sovsekande i faconen, så fokuser alligevel på, at købe noget der ikke er for fast.

Trin 3 – Varme i krop og soveværelse

Hvor varmt har I det når I sover? Vi tænker på om I sover for åbne vinduer og om I har det varmt i kroppen når I sover. Sjovt nok så er svaret tit at den ene part koger og den anden fryser. Så udfordringen med om man skal sove koldt eller lidt lunt er altså generelt svært at blive enig om. Hvis man har det varmt vil vi anbefale at I kigger efter en topmadras der giver den bedste mulighed for ventilation. Vi anbefaler at man kigger på en latex topmadras der giver den fordel, at den ikke bliver så varm at ligge i forhold til andre typer. Vær dog opmærksom på at der også er forskel på latex. Ofte kan man også ændre noget på de dyner man sover med. Af en eller anden mærkelig årsag, så sover mange par under den samme type dyne. ”Se skat, der er tilbud på 2 dyner. Dem napper vi” Men hvorfor det? Køb en dyne der passer til din varme i kroppen.

Trin 4 – Hvilken type?

Boxmadras, kontinental eller elevation??? Hvad skal vi vælge? Hvis man spørger os, så er det vigtigt man kigger på hvilket behov man har. God liggekomfort er selvfølgelig det vigtigste. En traditionel boxmadras giver ofte fin støtte, men kontinentalen er højere og byder også ofte på et lidt mere pænt design, hvis det altså har betydning for Jer. Nogle mener ikke elevation er nødvendig, da de ikke ligger og læser eller ser fjernsyn i soveværelset. Men vær opmærksom på at ved blot at løfte benene så har man mulighed for at aflaste ens ryg og lænd. Hvis man går eller sidder meget i løbet af hverdagen, kan elevationen virkelig gøre en forskel. Da I jo ikke skal købe ny seng igen lige forløbelig, så tænk over om elevationen ikke kunne være en god ide for jer.